|
Ebbe Kromann-Andersen
Ebbe
Kromann-Andersens CV
Læring har været omdrejningspunktet for
Ebbe Kromann-Andersen, siden han søgte ind på lærerseminariet i 1981.
Inden da havde han sejlet med skoleskibet 'Danmark' og sejlet omkring Sydamerika som dæksdreng. Efter en tur som styrmand på et
socialpædagogisk skibsprojekt og nogle år i folkeskolen går turen til
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der afsluttes med en
kandidateksamen i pædagogik. Ebbe Kromann-Andersen blev ansat på Frederiksberg Seminarium, hvor mange hundrede studerende har haft glæde
af hans pragmatiske vinkling af pædagogik og didaktik, krydret med en
god portion humor. Han er kendt som en meget dynamisk medarbejder, der
sætter mange skibe i søen og for at hjælpe sine studerende, der sætter
pris på hans atypiske læreform.
Nytænkning inde for læring har
gjort, at arbejdslivet de sidste 5 år har været dedikeret til
innovation og entreprenørskab, herigennem blev innovation sat på det
pædagogiske landkort. Han er forgangsmand når det gælder innovativ
læring, hvilket i 2007 førte til International Danish Entrepreneurship
Academy (IDEA) pris som årets IDEA underviser for sin nytænkende og
engagerede indsats for at udvikle nye undervisningstilbud inden for
entreprenørskab for folkeskolelærere og seminariestuderende.
Arbejdet
med at sammentænke innovation og læring har ført til en række
udenlandsrejser, udviklingsarbejder for Undervisningsministeriet,
samarbejde med Gentofte Skolevæsen, Huset Mandag Morgen og Novozymes,
artikler, oplæg mm. Senest er han valgt som formand for LEGO's Klods
Hans Komité, der uddeler penge til innnovative skoleelever.
Kommende
skoleår gælder innovationen Professionshøjskolen Metropol, hvor han er
projektleder for implementering af en innovativ didaktik. Da der endnu
ikke findes en bog om planlægningen af innovativ læring, har han
naturligvis selv skrevet bogen 'KIE-modellen - innovativ undervisning' sammen med Irmelin Funch Jensen, der er udkommet på Erhvervsskolernes forlag.
KLIK HER for Gymnasiet
KLIK HER for Folkeskolen
KLIK HER for Videregående uddannelser
|
 |
|
|